Hvem er vi
Vesterled Består af 40 ejendomme, Villaer, på en stamvej med 4 stikveje i et lukket område. Der findes stisystemer til både nærliggende skole, ungdomsklub, vuggestue, børnehave, S-tog, busser og indkøb.
Optil ligger et fredet område hvor der om sommeren går får rundt, hegnet ind omkring en historisk høj. Ved siden af ligger gammel Ølstykke kirke, herfra kan man høre lyden af kirkeklokker. Der er rundt om indhegningen og kirkegården et lækkert område at gå tur med hunde, med opsatte hundeposer og spande.
På en anden side ligger der en asfalteret tennisbane, hvor det også er muligt at spille basketball. Der ligger ydermere, et græs område med fodboldsmål, både store og små mål. Små 50 m fra tennisbanen ligger en stor legeplads, med mulighed for grill.
Grundejerforeningen har et godt naboskab med sommerfester. Der rådes også over telte der kan lejes, for et symbolsk beløb, til private formål. Beboerne strækker sig fra ældre til unge par med helt små børn.
Læs vores nyheder her
Emner berørt på møder.
Som aftalt på generalforsamlingen har jeg gjort det muligt at se hvilke emner der har været berørt på et bestyrelsesmøde.
Jeg kommer ikke til at lave det som en nyhed eller nyhedsmail hver gang vi har holdt møde, men man vil kunne se en oversigt med datoer under fanen, kalender, på vores hjemmeside. Kigger man under nyligt tilføjet datoer, vil man kunne klikke på den dato man vil se og herefter kunne se en punktopstilling med emner der har været berørt ved det enkelte møde.
Nabohjælp
Så kom vores nabohjælp skilt endelig. En del af folket på Vesterled er allerede oprette som nabohjælper. Hvis man selv ønsker at blive nabohjælper, kan man se mere om det her https://nabohjaelp.botrygt.dk/
Kontingent
Så er det blevet tid til betaling af kontingent. Der er sendt den årlige e-mail reminder ud, med betalings information, til alle jer der er skrevet på mail listen. Har man ikke fået en mail, skriv da til os via kontakt.
Vi anbefaler at man sætter kontingentet til at overfører automatisk via sin bank. Dette reducerer antallet af logins til vores netbank og dermed udgifter da der er gebyr på.